Hverdag. Kun fire ud af hundrede lykkes med at vedligeholde et vægttab. Livet handler nemlig om alt muligt andet end vægten – og det bør vi lægge nøje mærke til, hvis vi skal komme fedmeepidemien til livs, mener antropolog Bodil Just Christensen. 

Af Maria Strøm Risbjerg

48-årige Nikolaj Lauritzen har haft t-shirts i mange forskellige størrelser gennem sit liv. Bare de sidste 15 år har vægten stået på alt mellem 90 og 180 kilo. 

Nikolaj Lauritzen er en ud af 900.000 danskere, som har svær overvægt – og som har problemer med at komme af med den. Størstedelen af dem, som kæmper med overvægt, ønsker at tabe sig. Men kun omkring fire procent lykkes med at vedligeholde vægttabet.

Bodil Just Christensen er Ph.d. i antropologi og ansat som postdoc i forskningsgruppen ’transnational medicin’ på Københavns Universitet. Hun har gennem mange år forsket i behandling af overvægt – særligt ved at studere det hverdagsliv, der omgiver et vægttab. For netop heri ligger en vigtig nøgle til at forstå, hvorfor det er så svært at komme af med de overskydende kilo.

”Det handler om kalorier ind og kalorier ud, ja. Men der ligger en hverdagsramme rundt om kalorierne. Hvorfor kommer de ind? Hvor mange kommer der ud og hvorfor?” 

Ved at undersøge menneskers hverdagsramme er det muligt at identificere sociale mønstre, som kan danne basis for mere målrettede og effektive behandlingsformer.

’Når livet sker’

Knæene begyndte at gøre ondt, da Nikolaj Lauritzen ramte 180 kilo. Derfor besluttede han sig for at sige ja til muligheden for en fedmeoperation. I den forbindelse fandt han glæden i at gå stavgang, og kiloene begyndte at raslede af ham. Over en periode på halvandet år tabte han 90 kilo.   

Men ’så skete livet’. 

Han ramlede ind i en skilsmisse, og kort efter begyndte alkoholen at fylde mere og mere i hans liv. Pludselig var der alt muligt andet end vægten, der var i fokus.

At så få lykkes med at bibeholde et vægttab skyldes ifølge Bodil Just Christensen, at kroppen er ’gearet’ rent fysiologisk og genetisk til at tage vægten på igen. Derfor kræver det enorme resurser og en meget striks levevis at holde de tabte kilo fra døren på den lange bane. Især hvis der er tale om et stort vægttab.

”Det er ikke bare gjort ved at lade være med at spise mayonnaise eller hønsesalat i en periode. Det kræver, at du har et livslangt fokus på din kost og din træning. Og det er der ikke særligt mange mennesker, der kan. Fordi så sker livet. Så skifter man job, bliver forælder eller måske dør ens mor. Det er tit i kriserne eller når man er presset på overskud, kæden ryger af.”

Det skandinaviske paradoks

På trods af, at vi i Danmark har en stor økonomisk omfordeling og mange skattefinansierede sundhedsydelser, er der en markant overrepræsentation af personer med kort uddannelse og personer uden for arbejdsmarkedet med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Fænomenet er blevet kaldt ’det skandinaviske paradoks’.

To ud af tre førtidspensionister har moderat eller svær overvægt. 27 procent med svær overvægt har gennemført grundskolen som højeste uddannelsesniveau, mens det kun gælder 9,8 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse. Ser man på andre risikofaktorer som rygning, kostmønstre og alkohol følger lignende dynamikker.

”Det er ikke tilfældigt, at der er så stor en grad af social ulighed inden for overvægt. Det er fordi, at der er nogle familier, der er presset på en måde, hvor deres egen eller deres børns vægt er deres mindste problem,” forklarer Bodil Just Christensen. 

I Danmark er mange kulturelle og sociale begivenheder centreret om mad. Den måde vi spiser på, bunder i høj grad i vores sociale netværk, og derfor ser man også en tendens til at overvægt går i arv i familier. 

”Det er enormt resursekrævende at ændre spisevaner. Den mad, man er vokset op med, er også langt hen ad vejen den, man selv spiser. Fordi det ligger så naturliggjort i det, man gør. Man kan ikke lave revolution tre gange om dagen. Det er ligesom at skulle begynde at trække vejret på en ny måde.”

I dag svinger Nikolaj Lauritzen mellem 130 og 140 kilo. Han har lagt alkoholen på hylden, er nu godt gift og bruger sin hverdag som førtidspensionist på at være kreativ og lave tegneserier. Han har for længst sluttet fred med kiloene, for vægten skal ikke have lov til at diktere hans livsglæde. Den tankegang prøver han at give videre til sin datter, som også kæmper med vægten.