Mainstreamforståelser. Tykke karakterer skildres sjældent i tv og film, selvom realiteten er, at rigtig mange mennesker er tykke. De få fremstillinger, skildrer det at leve som tyk på lige fod med det at være tumpet, uintelligent, irriterende og besværlig.

Af Sofie Amalie Skousen

I populærkulturen er tykke mennesker et særsyn. Verden er befolket af tynde mennesker med interessante liv. Den virkelighed afspejler ikke, at flere og flere udvikler overvægt. I fiktion indtager tykke mennesker sjældent hovedrollen. De tildeles biroller som problematiske karakterer. Denne fordeling vidner om et kropshierarki i populærkulturen, som spiller en afgørende rolle for mainstreamforståelser om, hvad det betyder at være tyk, mener Lene Bull Christiansen, der er kulturforsker på Roskilde Universitet.

Tykhed sender negative signaler

Der bliver lagt stereotype forestillinger ind i tykke karakterer især i TV og film. Tykke mennesker er dovne og æder for meget. Forklaringsmodellen er, at tykke mennesker har spist for mange hamburgere. Selvom hovedrollen også spiser hamburgere og pandekager, er karakteren fra naturens hånd begunstiget med en helt fantastisk fysik. Hovedrollen er slank og veltrænet. 

Lene Bull Christiansen forklarer, at populærkulturen bidrager til forestillingen om, at det er individets eget ansvar, at vi bliver tykke. Fordi der meget sjældent i populærkulturen sættes spørgsmålstegn ved, hvorfor folk er tykke. Der er tilmed ingen logisk forklaring på, at karaktererne i tv og film bliver beskrevet som de gør. Det er en del af den kulturelle forståelse. 

I den prisbelønnede serie Skam, der har vundet popularitet for dens virkelighedsnære fremstilling af ungdomslivet, finder vi også den klassiske stereotyp. Da Nora og William får hinanden, ligger parret sammen i en seng med hvide lagner, mens den overvægtige Jente Chris voldsnaver en bumset fyr. Sammenstillingen er kontrastfuld. Den viser ganske enkelt, hvad man kan forvente sig af romantik som tyk.

Tykhed kædes sammen med andre negative træk. Vi behøves derfor ikke at indholdsudfylde karakteren. Lene Bull Christiansen fortæller, at den tykke krop bliver anset som problematisk fordi den sammenkædes med usundhed. 

»Sundhed bliver forbundet med en meget snæver formulering af den sunde krop, som er en veltrænet krop, eller en krop, der bestemt ikke overskrider de gyldne BMI-grænser. Det kan være med til at forstærke forestillingen om, at den tykke krop er usund.«

Vi er dog ikke egenrådigt ansvarlige for om kroppen udvikler overvægt. 

»Ideen om at tykke mennesker bare kan tage sig sammen, spise mindre og motionere mere er for længst skudt til hjørne af den medicinske videnskab. Men den lever glad og gerne videre i populærkulturen,« tilføjer Lene Bull Christiansen. 

Ukritiske opfattelser fra sofaen

Fedmeforståelse formes ikke alene af den medicinske videnskab men også af kulturelle forestillinger. Populærkulturen er ingen undtagelse. Når vi sidder i sofaen foran fjernsynet, vil vi underholdes. Vi slår vores kritiske sans fra. Ifølge kulturforsker Lene Bull Christiansen tillægger vi ikke de verdensanskuelser, der serveres i fiktionen samme opmærksomhed som virkelige fortællinger. 

»De selvfølgeligheder og årsagssammenhænge, som fremstilles i en tv-serie eller realityprogram, ryger mere ukritisk ind i baghovedet end hvis vi ser nyhederne eller læser avis.«

Når fiktionen fortæller os, at de få tykke karakterer er irriterende, dumme og utiltalende, gør de det ikke ud fra et logisk argument. De populærkulturelle fortællinger påvirker vores opfattelser om fedme. Overvægtige karakterer fremstilles som endimensionelle figurer. De taler til vores følelsesmæssige impulser. Kulturforskning inden for fat-studies viser, at billedet på tykke mennesker har været entydigt negativt ind til for blot to år siden. Vores forståelse af sundhed er begyndt at læne sig over mod et mere naturligt ideal.

Lene Bull Christiansen står selv bag en del af den forskning. Under forskningsprojektet FAT (Feminist Activism in Transition), forsker hun i fænomenet ’tykhed’. Hun mener, at fremstillingen af tykke karakterer i populærkulturen er misvisende for mainstreamforståelser af tykhed. Hun savner flere og mere nuancerede skildringer, der afspejler, hvordan det er at leve som tyk.